Concept

7284089-unrecognizable-businessman-or-professor-reading-journal-to-search-for-data-in-libraryThe trilogy has the unique concept of a handbook combined with an authentic story.
This turned out to be the ideal form for the trilogy’s concern: to give first-hand insight into real life behind the carefully guardedd walls of the New Public Management university and to show how education, research and effective, service-minded administration are systematically blocked and destroyed.

The novel-like albeit entirely true story with ample original documentation provides authenticity. The episodes give insight in everyday life at a university, from department structures and petty intrigues via the realities of teaching at a Danish university to the questionable management methods of administrators that have total power over the academic staff.

The handbook is a tool for those who have interest in and responsibility for university education – not only in Denmark, but in all countries where New Public Management has begun to corrode higher education. Thus, the handbook offers a systematic analysis of the most urgent problems in academic education.

The trilogy offers two “short-cuts” that can be read as mini-books within about 2 hours:

  1. The introductions to each volume plus the summarizing introductions to the individual “seasons” within a volume: This short-cut is both a summary of the plot and a systematic presentation of the main points of critique in each volume and season. Thus, the focal points are offered in a reader-friendly nutshell.
  2. The five “New Public Management”-chapters at the end of Vol. 3 “Totalitarian Structures”: This is a systematic analysis of the New Public Management system at modern university and its deployment at Danish universities. Based on current international literature about New Public Management in academia, these five chapters present the following aspects:
    1) New Public Management’s fundament: McKinsey stalinism
    The correspondence between New Public Management methods and state communism.
    2) New Public Management’s theory: control and administration
    The basic principles of NPM, using total control and an uproportional, ever-expanding
    administration as central tools (quantity instead of quality).
    3) New Public Management’s consequences: The ruin of education
    The total inflation and degradation of higher academic education.
    4) New Public Management’s language: DJØF-dansk and bullshit-culture
    The nonsensical business jargon of New Public Management that entirely ignores truth,
    focussing on a pseudo-reality and the construction of Potemkin villages.
    5) New Public Management’s conditions in Denmark
    Danish mentality and the specific history of Danish universities (with a radical marxist period in the 70s and 80s) as perfect conditions for New Public Management in Danish higher education.

Apart from these short-cuts, almost each episode is a little entity in itself. Thus, the book need not be read chronologically, but the reader can focus on the aspects they are most interested in.

Each volume has got an index (covering all three volumes) where the reader can look up the main aspects of the general criticism, such as “Expertise (oppressed)”, “Debate”, “Right to Freedom of Speech”, “Family culture”. The episodes focusing on the respective aspect are listed in the index, so that the reader can use the trilogy as a systematic handbook.

kljlkjlk

Advertisements

One thought on “Concept

  1. lindakoldau

    DISCUSSION ABOUT MUSICOLOGY AT COPENHAGEN UNIVERSITY

    Read: http://universitetsavisen.dk/videnskab/musikvidenskab-fyrer-musiklaerere-teori-skal-i-hojsaedet

    My comment, as published on the same web site:

    Fra mit perspektiv som internationalt profileret professor i musikvidenskab er det grundlæggende helt i orden, hvis et fag beslutter sig at sætte fokus på en særlig del af musikvidenskab. Men: Så gør det rigtigt, og på internationalt niveau!

    Det, der sker med faget musikvidenskab både på KU og AU er en orientering mod en gren af faget, der internationalt kaldes for “Systematic Musicology”.
    Det er helt legitimt – men så sæt navn til det I gør, og gør det så på internationalt niveau.
    De kurser, der udbydes som “musikkultur” på AU er en parodi, som ingen international ekspert ville kunne kalde for “musikvidenskab”.
    Jævnfør de omfatteende autentiske beskrivelser af det der foregår i den såkaldte “musikuddannelse” i de netop publicerede bøger
    – “Jante Universitet. Episoder fra livet bag murende. Bind 1: Den skønne facade” (http://www.tredition.de/?books/ID28801/Jante-Universitet) og
    – “Jante Universitet. Bind 2: Uddannelseskatastrofen” (http://www.tredition.de/?books/ID28800/Jante-Universitet).

    Hvad sker så med faget på KU? Jeg ytrer mig selv ikke om denne uddannelse, fordi jeg har aldrig arbejdet på denne afdeling.
    Men I den netop publicerede bog “Jante Universitet. Bind 2: Uddannelseskatastrofen” kan den interesserede læser i kapitlerne “Tak for dit mod” og “Fagkollegernes opbakning” finde nogle autentiske vidnesbyrd fra studerende og ansatte , der har oplevet, hvad der foregår i den såkaldte “musikvidenskabelige uddannelse” på Københavns Universitet. Disse vidnesbyrd er sigende.

    Trilogien “Jante Universitet” i sin helhed vidner om, at det, der foregår i musikuddannelsen næppe kan kaldes for “musikvidenskab” – det er snarere en parodi af faget. Især det, der bliver lavet i de såkaldte teoretiske kurser med fokus på kulturteori.
    Som professor i musikvidenskab med 20 års erfaring på universiteter i Europa (England, Tyskland, Italien, Irland, Schweiz), USA og Asien kan jeg sige, at dette har intet med musikvidenskab at gøre.
    Og jeg kan fuldkommen bekræfte, hvad diverse repræsentanter fra det danske erhvervsliv (internationale virksomheder) har sagt til mig: “De kandidater, der for tiden udklækkes i dansk humaniora, duer ikke til erhvervslivet.”

    Lignende udsagn kommer fra gymnasierne, jævnfør Weekendavisen, 1. juni 2011:
    “Søren Schmidt, der har været en del af det musikvidenskabelige miljø siden 1970erne, er derimod helt på linje med Koldau og Kurtzman.
    »Vi kan ikke bruge de kandidater, der udklækkes for tiden på musikvidenskab,« siger han. Han er gymnasielærer på Aars Gymnasium og kursusleder for pædagogikum. Han er således i kontakt med de kandidater, der søger ind på skolen. Også han mener, at teorierne er ført alt for vidt på bekostning af musikhistorien. For meget Adorno, for lidt Mozart, så at sige.”

    Det er faktisk ikke et spørgsmål om Mozart versus Adorno. Man behøver ikke nødvendigvis vide en masse til Mozart for at være en god musiklærer. Men offentligheden skulle nok kunne forvente, at gymnasiets musiklærere, der har fået deres fem-års uddannelse på et af de danske universiteter, skulle have et grundigt kendskab til musikhistorie og musikalsk repertoire – ikke kun i popmusik-området. Dette kendskab bliver desværre ikke længere formidlet, i det mindste på Aarhus Universitet.

    Folk, der arbejder på KU, vil selv være nødt til at tage stilling til deres uddannelse. Men de vidnesbyrd der er publiceret i Jante Universitet giver en seriøs akademiker kuldegysninger.

    Linda Maria Koldau, professor dr.phil.
    Kiel Universitet / Utrecht Universitet

    Reply

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s